fredag den 28. april 2017

Vidste du...? at du skal rydde op i din mail

Vidste du, at hvis du har en stor mængde mails eller bare nogle enkelte meget store mail i din postboks, kan det belaste systemet for os alle sammen?

Du kan tjekke størrelsen på din postkasse ved at klikke på fane filer og "oprydningsværktøjer" og "Oprydning i postkasse…".

  
Under "vis størrelse på postkasse…" kan du se den samlede størrelse på din postkasse og de enkelte undermapper inkl. sendt og slettet post.

Du kan også præcisere din søgning så du kun ser gamle mails "søg efter emner, der er ældre end XX" eller mails af en vis størrelse "søg efter emner der er større end XX".

Hvis du konstatere at du trænger til at få ryddet op, kan du starte med at tømme mappen "Slettet post".

"Slettet post" skal IKKE bruges til opbevaring, det er en skraldespand.



Du kan sortere enten din sendt post, din indbakke eller dine undermapper.

Klik på "arranger efter" og vælg "størrelse":
 

Dine mails er nu sortret efter størrelse, så du kan starte med at slette de største der belaster systemet mest.

Du kan også vælge at sortere efter f.eks. emne - så du kun gemmer den nyeste mail i en længere kommunikation, type - f.eks. autosvar eller mødeindkaldelser eller selvfølgelig dato.

Alt det vigtige har du jo journaliseret i ESDH, ikke?

Der er også en søgemappe "Store mails" som du kan vælge i stedet for sortering.


Vidste du...? at webmail er smart!

Vidste du…

At alle medarbejdere i Region Midtjylland har adgang til en webmail?

En af de helt store fordele er, at når Outlook fra tid til anden er nede, kan webmailen næsten altid bruges. Webmailen er ikke afhængig af Citrix, Regionens netværk, eller at du er på en regions pc – du kan tilgå den fra en hvilken som helst pc.

Tast post.rm.dk i en browser.

Log ind med regionsid og kode.

Hvis du logger på fra en privat computer kan du markere det og du vil ikke blive logget automatisk ud.


Nu har du adgang til din mail nøjagtig som fra din regions pc. Du har de samme undermapper, din kalender og evt. funktionspostkasser.

På intranettet kan du se mange vejledninger til funktioner i både webmail og Outlook:

Vidste du...? om smutveje i Outlook

Vidste du…
At Outlook er stopfuld af smutveje der kan gøre livet nemmere for dig og dine kolleger?

Når der er ferie vil vi der er tilbage, gerne have brød og kage i Regionssekretariatet. Men vi behøver ikke nødvendigvis fylde mailboksen hos alle dem der rent faktisk holder fri. Derfor er Outlook en funktion der får mailen til at selvdestruere når den ikke længere er relevant – altså når kagen er spist og ferien slut!

Kender du det at du sidder hjemme og arbejder og klokken er over 22.00. Du vil gerne sende en mail, men du ikke vil virke som en arbejdsnarkoman, derfor vil du gerne have at mailen sendes kl. 8.00 næste morgen i stedet for?

Begge disse funktioner kan du få hjælp til i Outlook!

  • Åbn en ny mail
  • Vælg fanen "Indstillinger"
  • Klik på "Udskyd levering"

  • Hvis du vil udskyde levering sætter du flueben i "Lever ikke før" og indtaster dato og klokkeslet.

  • Hvis du vil have at mailen ikke skal være tilgængelig efter et bestemt tidspunkt sætter du flueben i "Udløber efter" og indtaster dato og klokkeslæt. Hvis mailen så ikke er blevet åbnet før vil den automatisk blive slettet.

  

Når mailen er udløbet vil den blive gennemstreget i indbakken, så dem der holdt ferie kan se, at mailen ikke længer er relevant.


Samme sted kan du indstille hvem der skal modtage svar på mailen – det kan være nyttigt hvis du f.eks. skriver fra en afdelingspostkasse eller på vegne af en kollega.

Klik på "vælg navn" og vælg hvem der skal modtage svar.


Hvis du gerne vil sende dine kolleger noget, men det ikke er vigtigt, kan du også indstille prioriteten. Så kan modtageren se om de bør læse din mail eller det kan vente til en dag hvor de har god tid (!).

Åbn en mail og vælg den prioritering du ønsker:


Hvis du vælger lav prioritet kommer der en lille blå pil i modtageres indbakke. Der viser at mailens indhold ikke er vigtigt.

Man kan selvfølgelig også vælge at prioriteringen skal være høj og i givet fald er der i stedet et rødt udråbstegn:

onsdag den 19. april 2017

Opgaveløb - information

Til opgaveløbet i morgen skal I bruge følgende:
  • ·        Kort over regionshuset - tag et kort pr. gruppe
  • ·        Liste over placering af poster - til evt. at skrive løsninger på, så I kan huske dem til I kommer ind. 

  
Før starten                   kl. 10.35 – 10.40
Find jeres gruppe og find ud af hvem der har en smartphone eller tablet/Ipad, som kan anvendes. Telefonen/tablet'en skal have en app, som kan scanne QR koder og den skal kunne gå på nettet. Find også gerne på et fedt navn til holdet J

Tjek posternes placering på kortet og find ud af hvor I vil starte. Posterne er nummereret fra 1-12, men I må starte hvor som helst.
  


Under "løbet"              kl. 10.40 – 11.20
Når I finder en post scannes QR koden, så I kan læse hvad opgaven går ud på.
Herefter går I lidt væk fra posten (så næste hold kan komme til) og finder løsningen.
Noter evt. svaret i smartphone/tablet eller på listen over placering af poster.
  


Efter "løbet"                kl. 11.10 – 11.35
Sidste post hænges op i konferencelokalet kl. 11.10 og den tages ned præcist kl. 11.20!

Herefter skal I gøre jer klar til at registrere jeres hold på Kahoot.it, så I kan lægge jeres svar ind. Dette gøres fælles, men I skal have fundet Kahoot frem på jeres mobil/tablet og være klar til at taste jeres hold og pinkode ind. Det vil I få vejledning til. 

torsdag den 6. april 2017

Quiz: Du styrer - eller gør du?

Hvordan styrer du dine opgaver? Skriver du dem ned på små papirlapper, der ligger spredt ud over hele skrivebordet? Lægger du alle opgaver ind i din kalender, så der er helt styr på, hvornår du skal løse dem? Bruger du Outlooks opgavefunktion, så du kan klikke et tilfredsstillende "fuldført", hver gang du har løst en opgave? Eller satser du på, at du nemt kan huske det hele, og tager det som det kommer – hvis du glemmer noget, var det nok ikke vigtigt? Prøv quizzen og find ud af, hvilken type opgavestyring, der passer til dig.

1. Hvilken typer opgaver løser du?
A – De fleste af mine opgaver er med en klar tidsfrist. Opgave udførslen varer sjældent mere end 1-2 timer
B – Jeg har alle typer opgaver fra de simple til de meget komplekse
C – Jeg har mest meget vigtige hasteopgaver

2. Hvordan forløber en typisk dag for dig?
A – Jeg bruger det meste af dagen ved mit skrivebord, men har af og til et møde
B – Jeg har mange møder, så jeg er sjældent mere end 2-3 timer ved skrivebordet på en dag
C – Jeg farer rundt fra det ene til det andet, der er aldrig ro

3. Hvordan foretrækker du, at dagen forløber?
A – Jeg kan godt lide, at mine opgaver bliver tilrettelagt, og at jeg bliver påmindet om dem i god tid
B – Mine dage er ikke altid lige forudsigelige, så jeg har brug for en to-do-liste over løste og uløste opgaver
C – Jeg ved aldrig hvad dagen bringer, og jeg kan godt lide, at det hele ikke er så skemalagt.

4. Hvordan har du det med din indbakke?
A – Når jeg læser mail, får jeg ekspederet de fleste opgaver videre med det samme
B – Jeg får mange mails, som jeg ikke kan løse med det samme, men som jeg lige skal tænke lidt over eller vende med en kollega
C – Min indbakke er håbløs. Der skal nok være nogle mails, jeg ikke har fået besvaret, men er det vigtigt, så skriver de jo nok igen

5. Hvor kommer dine opgaver fra?
A – De kommer typisk på mail, eller ved at nogen kommer forbi mit kontor
B – Det kan både være på mails, via møder og uformelle snakke, og opgaver jeg selv kommer i tanke om ville være smart at få løst
C – Hvor kommer de ikke fra? De kommer væltende ind fra ad alle tænkelige kanaler

6. Hvordan styrer du din dag?
A – Det er de daglige opgaver, der styrer min dag. Men jeg bruger påmindelser i kalenderen, også i forhold til forberedelse
B – Jeg har mange møder i kalenderen, så derfor er opgavelister vigtige for mit overblik
C – Jeg løber efter det, der brænder mest


Flest A:
Du har en overskuelig hverdag, der dog godt kan blive lidt hektisk ind i mellem, når der er mange opgaver. Du kan have god gavn af at bruge kalenderen til at lægge opgaver ind i. På den måde får du tidsbestemt, hvornår du vil løse en opgave, og skulle der alligevel komme noget i vejen den dag, kan du bare flytte den.

Flest B:
Du har mange bolde i luften, og du når sjældent alt det, du havde planlagt. Ved at bruge Outlooks opgavestyring kan du få et overblik over, hvilke opgaver du har, og hvornår du tror, du vil løse dem. Når du det ikke, forbliver de på listen, til du har løst dem.
Se vejledning om opgavestyring under "Tips til optimering".


Flest C: Du har en kaotisk hverdag, der kunne have godt af lidt prioritering og planlægning. Inden du tager et værktøj i brug er du dog nødt til at forlige dig med, at planlægning tager tid. Men det er godt givet ud i sidste ende, for det vil gøre dig bedre til at nå det, der er vigtigt.