fredag den 30. juni 2017

Vær aktiv og tæl skridt i juli måned

I dag og de næste fredage i juli måned vil vi fortælle lidt om forskellige apps, der kan bruges i forbindelse med motion på den ene eller den anden måde.

Samtidig vil gruppen opfordre til at man deltager i vores skridttællerkonkurrence i juli måned. Og ja, mange holder ferie, men flere af de nævnte apps kan bruges i forbindelse med ferien.

Vær aktiv og tæl skridt
Som led i it-projektet i Regionssekretariatet vil gruppen omkring aktivitetsapps sætte gang i kollegaerne i afdelingen. Det er sommer og det er ferie og tid til at komme ud og røre sig. Der er mange måder at røre sig på, men at tælle skridt kan de fleste være med til. Der er flere muligheder for at registrere hvor mange skridt man tager i løbet af en dag. Brug evt. din telefon, en skridttæller eller et ur, der har en skridttæller indbygget.

Det er selvfølgelig frivilligt at være med, men kom nu og vær lidt aktiv.
10.000 skridt
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man som minimum går 10.000 skridt om dagen, og at børn skal have 12.000 skridt. De 10.000 skridt er den basale daglige motion, danskerne anbefales. Det svarer til 100 minutters rolig gang eller 75 minutters hurtig gang. Derudover bør man også dyrke rigtig motion, som får pulsen op.
Kilde: Samvirke 
http://samvirke.dk/artikler/sadan-gar-du-nemt-10000-skridt-om-dagen
Hvis du vil være med, skal du registrere dine skridt i juli måned. Hvor og hvornår du gør det, er op til dig selv – Vi stoler på hinanden. Konkurrencen går ud på at opnå flest dage i juli måned med over 10.000 skridt. Det er ikke de store præmier vi kan diske op med, men vi finder nok på noget. 

Du melder resultatet ind til helnik@rm.dk senest den 7. august 2017 og i mailen skal du oplyse

- Navn
- Antal dage med over 10.000 skridt
- Antal skridt i alt

Vi glæder os til at modtage rigtig mange resultater.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar