Målet med borger.dk er dels en bedre digital kommunikation
mellem det offentlige og borgerne og dels at give borgerne et bedre overblik
over deres sager og ydelser i bred forstand. Det er Digitaliseringsstyrelsen, der står for udvikling og
drift af siden.
Borger.dk indeholder tekster og selvbetjening inden for 18
overordnede emner:
- Familie og børn
- Skole og uddannelse
- Sundhed og sygdom
- Ældre
- Handicap
- Arbejde, dagpenge, ferie
- Økonomi, skat, SU
- Pension og efterløn
- Bolig og flytning
- Miljø og energi
- Transport, trafik, rejser
- Danskere i udlandet
- Udlændinge i Danmark
- Samfund og rettigheder
- Politi, retsvæsen, forsvar
- Kultur og fritid
- Internet og sikkerhed
Log in
Hvis du logger ind (med NemID), får du adgang til Min Side
og dermed nogle af de oplysninger, som det offentlige har om dig fra forskellige
offentlige systemer og registre. Nogle oplysninger og selvbetjeningsmuligheder er
kommunespecifikke og derfor vil der være forskel på, hvad man kan se og få adgang
til, alt efter hvilken kommune man bor i.
Men de fleste informationer og funktioner angår os alle som
borgere i Danmark, og en tur rundt på siderne kan give inspiration og et puf
til at se på ting, som man måske burde have tjekket op på eller fået ordnet for
længe siden.
Bliv donor
Det er også på borger.dk, du kan finde vej til tilmelding
til blod- eller organdonation.
Information og selvbetjeningsløsninger finder du under
Sundhed og sygdom.
Reklamer, nej tak
Er du f.eks. træt af at blive ringet op af ivrige sælgere? Så kom på Robinsonlisten - opkaldt efter Robinson Crusoe, ham på den øde ø, der sikkert slap for uønskede henvendelser i markedsføringsøjemed.
Få det gjort her: https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Beskyttelse-mod-reklamer/Robinsonlisten-markedsfoeringsbeskyttelse
Find rundt
På grund af de mange emner og den megen information kan borger.dk
umiddelbart virke uoverskuelig, men søgefunktionen virker godt og giver relevante og
gennemskuelige resultater.
Desuden kan man i søgeresultatet afgrænse til information om
emnet (Læs om) eller henvisning til selvbetjeningsløsninger.
borger.dk giver desuden adgang til e-boks.dk og
Sundhedsjournalen, som vi tidligere har omtalt her på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar