Twitter er én enkelt ting, rent
teknisk - en strøm. Én kolonorm strøm, også kaldet "the firehose", brandslangen.
Twitter er en stille og fredelig å, når du møder den. Helt tom. Der sker tilsyneladende ikke så meget.
Men du er en nysgerrig abe, og du har en sæk fuld af aviser. Og du ser nogle drenge folde et skib af en avis, og sætte det i vandet. Det vil du også prøve. Så du folder det bedste du har lært, og der kommer et fint skib ud af det, og du sætter det i vandet.
Tillykke du har netop lavet dit første tweet.
Og hvis du var Peter Pedal ville det sikkert være fint nok for dig at cykle langs bredden af åen, og se skibene sejle ned ad strømmen.
Men du er ikke Peter Pedal, så det bliver hurtigt jævnt kedeligt bare at sætte skibe i vandet. Du ville også gerne se nogle andre skibe end dem du selv sætter ud. Det sjove er at de faktisk er der. Alle de andre. Du kan bare ikke se eller høre dem. Men hvert eneste sekund søsættes tusindvis af skibe lige for næsen af dig.
Det er det bedste billede af "din Twitter". Det er nemlig dit blik på alle disse netop søsatte papirsskibe.
Nu skal du i gang med at finde
ud af hvilke andre skibe du vil kigge på, eller med andre ord hvem du gerne vil
følge. Der er forskellige måder at følge folk på, det hjælper twitter-systemet
med. Det kan du finde mere om på twitterguide.dk.
Det der er vigtigt at forstå, er at jo flere du følger på twitter, og tildels hvor mange der følger dig, des mere liv kommer der i "din twitter". For alle (eller næsten alle) tweeter. Nogle gør det ofte, andre indimellem.
Og du kan læse dem, og du kan kopiere dem så andre kan se dem (det kaldes at retweete), du kan lade dig inspirere af dem til dine egne tweets, du kan endda markere dem med et lille flag, som viser at de er svar på en andens tweet, som igen kan besvares med et nyt markeret tweet fra den første (det kaldes samtaler), og du kan også sende tweets ud med flag og farver på, så du er ret sikker på at andre vil se dem (det kaldes omtaler/mentions).
Efterhånden kan du følge så mange at det kan være svært at følge med. Så har du forskellige muligheder - du kan prøve at skabe overblik over hvad du er gået glip af, du kan acceptere at nogle tweets må gå din næse forbi, eller du kan sætte forskellige filtre op, som giver dig flere eller færre tweets, alt efter hvad dit behov er.
#hashtags - ord med # foran - er et sådant filter, det er en automatiseret søgning af alle tweets, der har fået påmalet sådan et. Så ser du kun dem - men du ser dem fra alle, også dem du ikke følger til daglig.
Man kan også lave mere
avancerede søgninger, det gør virksomheder for eksempel ofte, for at se hvornår
de eller deres produkter bliver nævnt, så de hurtigt kan reagere, hvis der
kommer dårlig omtale, for eksempel, eller retweete (kopiere) hvis der siges noget
positivt om dem.
Pointen er at Twitter er denne enorme strøm af tweets og alle har et eller flere unikke filtre på den. Men alle skriver i den samme strøm. Alles tweets kan ses af alle og kommenteres af alle, der er ingen modifikation mulig, udover at man kan slette sine egne tweets.
Pointen er at Twitter er denne enorme strøm af tweets og alle har et eller flere unikke filtre på den. Men alle skriver i den samme strøm. Alles tweets kan ses af alle og kommenteres af alle, der er ingen modifikation mulig, udover at man kan slette sine egne tweets.
For det er det Twitter er - en strøm af informationer, som
vi alle forsøger at påvirke andre med eller selv bliver påvirket af; på kryds
og på tværs, ved at søsætte idéer og vittigheder, og ser om de holder vand.
-------------------------------------------
-------------------------------------------
Ovenstående tekst er
stærkt inspireret af "Leoparddrengen", som driver sitet
twitterguide.dk
På mødet om sociale
medier den 31. marts kl. 11.30 – 12.30 vil Steven fra Kommunikation sige mere
om hvad twitter kan bruges til og svare på jeres spørgsmål om dette på en gang
super simple men også meget komplekse medie.
Meld jer til mødet og
bliv meget klogere på de sociale medier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar