onsdag den 11. januar 2017

11. januar - dagens app - Post-it Plus

Post-it plus er et arbejdsredskab, der vil være brugbart i forbindelse med et møde eller lignende og som kan gøre analogt arbejde til digitalt arbejde.

Når man til et møde har lavet en planche med post-it notes – f.eks. i forbindelse med et gruppearbejde eller en brainstorm, kan man ved hjælp af appen fotografere planchen. Efterfølgende kan man arbejde videre med at gruppere dem, dele dem med andre mødedeltagere, tilføje nye post-its, tilføje tekst eller mange andre funktioner ved hjælp af appen. Det er et lidt specielt arbejdsredskab, der fungerer bedst med firkantede post-its, men det er fint at der kan arbejdes videre med de forskellige input efter at mødet er slut.

Alt efter kvaliteten af ens device kamera, skulle det være muligt at arbejde med op til 50 post-it notes ad gangen og det er vigtigt at de enkelte notes ikke overlapper hinanden.

Resultatet kan eksporteres til pdf, excel eller Powerpoint.

Appen er udarbejdet af 3M og er gratis for basisversionen, men der er mulighed for tilkøb af yderligere funtioner, som f.eks. mulighed for skift af farver på notes. Den findes kun til Apple styresystemet IOS, hvor den kan downloades fra App Store. Den fungerer bedst med iPhone 6, iPhone 6 Plus eller højere, men kan bruges af alle Apple devices med IOS 8 og derover.
 
Der findes tilsvarende apps til både Android og Windows Phones, men fra andre udgivere og der er derfor forskelle i funktionerne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar