tirsdag den 31. januar 2017

31. januar - dagens app - Evnt

Vinterferien er lige om hjørnet, du skal hverken til de varme lande eller på skitur og du vil gerne have en på opleveren men hvilke muligheder er der? Med appen Evnt kan du nemt se hvilke kulturelle tilbud, der er i nærheden af dig!

Det er kultunaut.dk der står bag appen, så hvis du er vant til at bruge den på nettet vil du genkende appens opbygning.

Når du åbner Evnt vil den først vise events i nærheden af dig. Hvis det ikke er det du er ude efter, kan du søge på to måder: enten efter event, altså det der sker eller udfra venues, altså hvor det afholdes.

Appen har meget pædagogisk to forskellige farver – den er lilla når man tager udgangspunkt i venues altså spisesteder, spillesteder, museer, teatre osv. eller blå/grøn når udgangspunktet er events altså musik, teater, sport, udstillinger og diverse.

I eventkategorien kan du vælge en bestemt underkategori f.eks. Hip hop og reggae eller du kan lade appen vise dig alt hvad der er indenfor f.eks. 10 km af hvor du befinder dig. Du kan også bede om at få vist alt hvad der er i Esbjerg på næste søndag. Man kan også søge mere bredt f.eks. efter en bestemt kunstner, eller musikgenre. 

Hvis man klikker på et venue eller et event kan man læse mere, se billeder, få rutevejledning eller bladre videre til det næste arrangement.

Med globussen i bunden kan man se alle events eller venues på et kort.

De steder man er særligt glad for kan man give en stjernemarkering (i nederste højre hjørne), så man hurtigt kan tjekke sine favoritter. 


Appen er udviklet af Kultunaut og kan downloades fra App Store og Google Play. Den er gratis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar