Dagens anmeldelse indeholder
to små, men vigtige apps, som alle burde have på deres telefon. Den første, 112
appen, ringer til 112, og viser alarmcentralen hvor du befinder dig, og den
anden, Hjertestarter, viser hvor nærmeste hjertestarter er.
112 appen er
meget simpelt opbygget, og kan kun bruges til at ringe til 112. Grunden til at
man alligevel bør have den på sin telefon, er den ekstra lille feature at den kan
arbejde sammen med telefonens gps, så alarmcentralen kan se hvor man befinder
sig, og dirigere hjælpen hen til det rigtige sted, og dermed sikre hurtig hjælp.
For at starte appen skal man blot indtaste sit telefonnummer og derefter er den
klar.
Appens hjemmeside anbefaler
at appen afinstalleres eller ikke installeres på HTC telefoner, da der er en alvorlig
softwarekonflikt på flere typer af HTC telefoner. Appen kan derfor i flere
tilfælde blokere for opkald fra 112 appen. Man kan dog altid taste nummeret 112
for at kalde op til alarmcentralen.
Hjertestart
er udviklet af Trygfonden og det er også en meget simpel app. Man kan ringe til
112, man kan finde nærmeste hjertestarter, og der er en lille guide til hvordan
man laver hjertelungeredning.
Den lille guide til
hjertelungeredning er ikke beregnet til vejledning når du står i en nødsituation, men
god at kigge igennem en gang imellem, så du har teknikken i nogenlunde frisk
erindring. Måske skulle du også overveje et af regionens førstehjælpskurser,
eller en opfriskning af det du allerede har? Kig på mulighederne i Plan2Learn.
112 appen er udviklet af
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Politiet, Hovedstadens
Beredskab og TrygFonden. Hjertestart appen er udviklet af TrygFonden.
Begge apps fungerer såvel på
Android som på IOS og Windows styresystemerne. De er naturligvis begge gratis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar